Kvælstofudvaskning målt med sugeceller - konsekvenser for udvaskningsmodeller og drikkevands-beskyttelse.
Kvælstofudvaskning målt med sugeceller - konsekvenser for udvaskningsmodeller og drikkevands-beskyttelse. - SEGES Projektsitet
Formålet er at kunne beregne de driftsøkonomiske og samfundsmæssige omkostninger korrekt ved reduceret kvælstoftilførsel. Målet er at forbedre den faglige viden om miljø- og udbytteeffekten af reduceret kvælstoftilførsel ved at tilvejebringe det nødvendige forsøgsgrundlag til beregning af miljø og udbytteeffekt af reduceret eller øget kvælstoftildeling.
Aktiviteter: Arbejdspakke 1 - Der gennemføres fem markforsøg med måling af kvælstofudvaskning ved stigende kvælstofmængder på både sandjord og lerjordslokaliteter fordelt over hele Danmark. Kvæsltofudvaskningen måles med sugecelleteknikken. Ved at måle kvælstofkoncentrationer i jordvandet under hver forsøgsparcel med sugeceller, og ved at beregne vandafstrømningen fra hver mark ud fra klimadata, kan den aktuelle kvælstofudvaskning bestemmes, ved hvert kvælstofniveau. Resultaterne formidles i Oversigt over Landsforsøgene og gennem artikler, fordrag og markvandringer.
Arbejdspakke 2 – På baggrund af målte kvælstofudvaskninger i forsøgsåret, i tidligere år, samt evt. udenlandske forsøg, gennemføres en analyse af, hvordan kvælstofudvaskning påvirkes ved flere års mergødskning. I analysen redegøres for kvælstoffets skæbne i marksystemet ved at analysere samspillet mellem kvælstoftilførsel, kvælstofbortførsel med afgrøden, kvælstofudvaskningen, denitrifikation og ændringer i jordens kvælstofpulje.
Arbejdspakke 3 – Er gennemført i 2019.
Effekter: Projektets effekt er en mulighed for en mindsket kvælstofudledning til havmiljøet, ved at sikre et væsentligt forbedret forsøgsgrundslag for at beregne kvælstofudvaskning ved stigende kvælstoftilførsel.
Effekten kvantificeres ved at sammenligne den kvælstofrespons der måles i forsøgene, med de officielle standardværdier for udvaskninger og marginaludvaskning, som skal anvendes i gødningsplanlægningen.
Indlæg om årets resultater i sædskifteforsøget med fokus på effekten af efterafgrøder og tidlig såning af vinterhvede på kvælstofudvaskningen. Indlæget blev givet på netværksmødet.
Rapporten sammenstiller udvaskning bestemt i SEGES' sugecelleforsøg med modelberegnet udvaskning. De anvendte modeller er NLES4, NLES5 og balance-modellen.
Resultaterne af årets fem sugecelleforsøg med stigende kvælstofmængder er her opgjort. Forsøgene er udført for at belyse effekten af stigende mængder kvælstofgødning på udvaskningen.
Kvælstofudvaskning bestemmes i høj grad af vandafstrømning som afhænger af for eksempel jordtype og vejrforhold. Derfor er den også forskellig fra egn til egn.
Tag med i marken til et forsøg med tilførsel af handelsgødning og husdyrgødning til vinterhvede. I forsøget kigger vi på kvælstofudnyttelsen og kvælstofudvaskningen fra begge gødningstyper. Særligt udvaskningen fra husdyrgødning er i dag underbelyst.
Se i videoen, hvordan vi måler udvaskningen. Og hør, om der har været forskel på udvaskningen i sæsonen 2017-2018 og i 2019-2020. Du kan også høre, hvordan vi anvender den viden, som forsøg med udvaskning giver os.